Planeten Jorden er måske på vej mod en ny, lille istid som i 1600-tallet, da folk døde af sult, fordi høsten slog fejl, og da Danmark tabte krigen mod svenskerne, fordi fjenden blot kunne gå over isen.
Professor Jørgen Christensen-Dalsgaard har sammen med lektor Hans Kjeldsen og forskningslektor Torben Arentoft, alle fra Aarhus Universitet, set nærmere på Solens opførsel, og de er ikke i tvivl om, at Solens rytme i øjeblikket er helt ude af takt. Det kan ifølge de tre forskere føre til en situation med markant lavere temperaturer på kloden – en ny, lille istid.
Normalt skifter antallet af solpletter med et fast interval på 11 år mellem et højt antal og et lavt antal. Den cyklus er lige nu helt skæv. Vi skulle have været på vej mod et nyt maksimum, men er i stedet nede på det laveste antal solpletter siden ca. år 1800.
Den seneste prognose fra det amerikanske rumforskningsinstitut, NASA, peger i samme retning. Hos NASA forventer man i 2013, når antallet af solpletter formentlig rammer et nyt maksimum, det laveste maksimum siden 1928.
Antallet af solpletter fortæller noget om, hvor stor magnetisk energi, der er på Solen. Et lavt antal solpletter betyder en lidt mindre overførsel af energi til Jorden, mens et højt antal betyder en større energioverførsel.
Sidste gang, solpletaktiviteten på Solen nærmest gik i stå, var i den periode i 1600-tallet, der populært betegnes som den lille istid.
Der er ikke enighed om, hvor stor effekt solpletterne havde på den lille istid. Men lige nu tales der blandt mange klima- og solforskere seriøst om, at vi kan være på vej mod en lignende tilstand med et markant anderledes klima på Jorden, fordi solpletaktiviteten er gået dramatisk ned.
Professor i meteorologi Eigil Kaas fra Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet tror på en vis effekt og taler om et muligt »pusterum« til den globale opvarmning.
Jørgen Christensen-Dalsgaard betegner Solens opførsel som »meget usædvanlig«:
»Det er utroligt interessant, hvad der sker lige nu. Det sætter spørgsmålstegn ved vores forståelse af Solen og dens påvirkning af klimaet på Jorden. Dengang i 1600-tallet havde den lille istid en meget dramatisk effekt. Høsten slog fejl, og mennesker døde af sult. Hvis vi er på vej mod den samme situation nu, bliver det måske et par grader koldere på kloden,« lyder den dramatiske og overraskende melding fra den danske professor.
»Personligt er jeg ikke i tvivl om, at der var en sammenhæng mellem solpletterne og klimaet under den lille istid, ligesom jeg mener, at noget af den temperaturstigning, vi har set de seneste 100 år, skyldes Solen, fordi vi har haft usædvanligt mange solpletter de seneste 50-100 år.«
»Så hvis vi får en længere periode med meget få solpletter, tror jeg, at det vil blive køligere. Men vi ved ikke, hvor stor effekten bliver. Hvis man er kynisk, kan man sige, at vi så får lidt mere tid til at forholde os til den globale opvarmning,« mener professor Jørgen Christensen-Dalsgaard, der dermed sår et håb om, at de mange forskere, politikere og miljøorganisationer, der kæmper for at undgå en global opvarmning, måske får det lidt lettere.
FN’s Klimapanel, IPCC, har aldrig benægtet, at Solen har en effekt på klodens klima – indirekte og gennem dannelsen af skyer, der er med til at sænke temperaturen. Men klimapanelet har i sine rapporter ikke tillagt Solen nogen stor effekt.
Det har til gengæld den danske professor Henrik Svensmark fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU. Svensmark har i årevis hævdet, at Solens påvirkning af Jorden i form af solpletter og skyer, som solpletterne ifølge Svensmark har stor indflydelse på, har været hovedårsag til den opvarmning, som kloden har oplevet de seneste godt 100 år.
På grund af sine kontroversielle teorier har Svensmark de senere år følt sig sat uden for det gode selskab af forskere, der har fået stadigt større anerkendelse og stadigt flere midler til at undersøge de mere gængse teorier om, at det i langt overvejende grad er vi menneskers udledning af drivhusgasser som CO2, der er den altovervejende årsag til, at det er blevet varmere på kloden.
Læs hele artiklen i Jyllands-Posten: her
Hi nice interesting blog, i totally agree with a lot of the information on your blog good luck with it.
Bereken zelf uw hypotheek. Hypotheek berekenen? Maak snel een indicatieve berekening van het maximale leenbedrag van uw hypotheek.
BKR problemen? Nu Geld lenen zonder BKR toetsing? Op zoek naar betrouwbare aanbieders? Wij vergelijken banken die u toch kunnen helpen aan een betrouwbare
id go with the new balance shoes although any type of shoe is fine… jogging can be stressful on ur legs but if u have too cushy of a shoe (like many expensive ones) they are actually known to cause more problems than they claim to help…
Super site, and nice text.
GET OBAMA Out from The following
Migraine is hoofdpijn die in aanvallen komt. De hoofdpijn komt plotseling op, soms midden in de nacht zodat u er wakker van wordt. De pijn zit meestal aan
Migraine is een ernstige vorm van hoofdpijn. Het treedt in aanvallen op en gaat vaak gepaard met visuele stoornissen en misselijkheid.
Thanks for sharing!